Medie: Van Dijk-skade kan være værre end først antaget
Der kan være særdeles dårlige nyheder på vej til Liverpool og manager Jürgen Klopp.
Virgil van Dijk spillede kun første halvleg, da Liverpool tidligere på ugen tabte 3-1 til Brentford.
Ved stillingen 2-0 til danskerholdet valgte manager Jürgen Klopp i pausen at tage sin anfører ud af kampen, og nu kan der vise sig at være yderligere malurt i bægeret ovenpå det i forvejen skuffende nederlag.
The Athletic skriver nemlig, at Van Dijk efter en indledende undersøgelse nu skal undersøges af en specialist, for at bestemme omfanget af skaden.
Endnu er der ingen meldinger fra Liverpool om skaden, men Jürgen Klopp var efter kampen mod Brentford optimistisk.
– Virgil følte en smule i sin muskel, men han sagde, at han havde det fint, og han vurdere den slags ting ret godt. Jeg ville ikke tage nogen risiko. Fysioterapeuten så ret glade ud, da jeg sagde, at jeg ikke ville risikere noget. Det er ikke en skade, han følte bare noget, lød det efter kampen fra Jürgen Klopp.
Highlights: Brentford slår Liverpool i meget underholdende kampDen umiddelbare reaktion kan altså vise sig at være en smule undervurderet fra den tyske manager, der i forvejen er relativt hårdt ramt af skader.
Det har dog mestendels været i den offensive del af truppen, at Liverpool har været ramt, og Merseyside-klubben må således fortsat undvære Arthur Melo, Luis Diaz og Dogo Jota.