Premier League

Highlights: Brentford slår Liverpool i meget underholdende kamp

Liverpool skulle forsøge at hente den femte sejr på stribe, da de mandag gæstede Brentford, der havde hele fire danskere med i startopstillingen.

Soccer Football - Premier League - Brentford v Liverpool - Brentford Community Stadium, London, Britain - January 2, 2023 Liverpool's Mohamed Salah in action with Brentford's Ben Mee Action Images via Reuters/John Sibley EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or 'live' services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club /league/player publications. Please contact your account representative for further details.

Liverpool havde inden aftenens kamp vundet fire på stribe og Brentford ikke tabt de seneste fem Premier League-kampe. Dermed var det to hold i god form, der stod overfor hinanden i mandagens opgør.

Liverpool startede bedst, hvor Darwin Núñez også allerede efter få minutter havde en stor chance. Han misbrugte den dog, da han ellers flot rundede David Raya i målet, men Ben Mee reddede et ellers sikkert mål. Efter 19 minutter bragte Brentford sig i spidsen, da et hjørnespark meget tilfældigt ramte Ibrahima Konaté på knæet og gik i eget net.

Brentford pressede efterfølgende på for 2-0-målet og var heller ikke heldige med VAR, da VAR annullerede to mål af Yoane Wissa. Men ganske få sekunder efter det andet annullerede mål, var Brentford og Wissa igen på spil. Et godt indlæg af Mathias Jensen endte i panden på Wissa, der stangede den ind bag Alisson i Liverpool-målet. Denne gang uden indblanden fra VAR.

Núñez fik bolden i mål kort inde i anden halvleg, men også det mål blev underkendt af VAR, da uruguayaneren lige sneg sig ind i en offside-position. Blot to minutter efter fik Liverpool sit mål, da Alex Oxlade-Chamberlain kom først på et indlæg og headede den i mål. Så stod den ellers på fight, da Brentford forsvarede sig flot herefter. Kort før tid kom afgørelsen så også, da Bryan Mbeumo udnyttede, at Konaté tog for nemt på en lang aflevering fra Christian Nørgaard, da han pillede bolden fra forsvarsspilleren og lagde den køligt i mål.

Dermed rykker Brentford op på en øjeblikkelig syvendeplads lige bagved netop Liverpool. Liverpools kamp om top fire led dog et knæk, og de har stadig fire point op til Manchester United på fjerdepladsen, som dog har spillet en kamp færre og møder Bournemouth hjemme på Old Trafford i morgen.

Brentford 1-0 Liverpool, Mee, 19′:

Brentford 2-0 Liverpool, Wissa, 42′:

Brentford 2-1 Liverpool, Oxlade-Chamberlain, 50′:

Brentford 3-1 Liverpool, Mbeumo, 84′:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P