3F Superligaen

FCM henter yderligere tre spillere hjem

FC Midtjylland har hentet tre unge spillere hjem fra deres lejeophold.

FC Midtjylland er ved at samle sit unge kuld af fremtidens profiler.

I hvert fald oplyser forrige sæsons pokalvindere, at man har hentet intet mindre end tre spillere hjem fra deres lejeophold.

Der er her tale om spillerne Victor Bak, Aral Simsir og Victor Lind. FCM oplyser videre, at de samtidig bliver en del af førsteholdstruppens opstart.

Victor Bak har været lejet ud til Hobro IK, mens Aral Simsir var et smut i Lillestrøm SK. Victor Lind vender retur fra HamKam.

Dermed tilslutter de sig Frederik Heiselberg, som FC Midtjylland netop har hentet hjem og samtidig givet en ny aftale.

FCM forlænger med stortalent og henter ham hjem

En af de hjemvendte spillere, Aral Simsir, sætter ord på sit ophold i norsk fodbold.

– De første seks måneder i Norge var virkelig gode. Jeg fik en masse spilletid i Jerv, og det var første gang, jeg spillede så mange seniorkampe. Jeg lavede mål, assists og fik vist, hvad jeg er god til, fortæller han FCM’s egen hjemmeside og fortsætter:

– Slutningen i Norge var desværre ikke så vellykket, da jeg ikke fik så meget spilletid i Lillestrøm. Men alt i alt kan jeg tage virkelig meget med fra mit ophold. Jeg har haft nogle gode holdkammerater og fået vist, hvad jeg kan.

Han kigger nu frem mod opstartstræningen i FC Midtjylland.

– Nu skal jeg vise mig frem og gøre de ting, jeg er god til. Jeg skal bygge på og træne så meget som muligt, og nu handler det om at gribe chancen, fortæller Aral Simsir.

FC Midtjylland har også for nyligt fået styr på trænerteamet, efter begge assistenttrænere fandt nye græsgange. Det kan du læse mere om HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P