Premier League

Arsenal skriver sig ind i historien efter endnu en sejr: Tyder på et mesterskab

Arsenal buldrer derudaf i Premier League, hvor man nu også er blevet medlem af en historisk og eksklusiv klub.

Arsenal er godt på vej til at vinde Premier League.

Ikke siden 2003/2004-sæsonen har Arsenal kunnet løfte Premier League-trofæet.

Her vandt London-klubben det engelske mesterskab uden at tabe så meget som én eneste kamp.

Den helt samme historie kommer Arsenal ikke til at gentage i denne sæson, da man allerede har indkasseret et nederlag. Det skete tilbage i september, da Manchester United tog alle tre point på Old Trafford.

Men selvom Arsenal ikke kan vinde Premier League som ubesejrede, så ser de sig nok ganske tilfredse, hvis bare de kan vinde mesterskabet – noget, de er godt på vej til.

Således vandt Arsenal endnu en gang, da de nytårsaften sejrede med 4-2 over Brighton. Dermed er London-klubben nu oppe på 43 point efter 16 kampe i den bedste engelske række.

43 point i 16 kampe og en førsteplads i Premier League er noget af en bedrift, men det er måske faktisk endnu mere imponerende end som så.

Således skriver det britiske sportsanalysefirma Opta på Twitter, at det blot er femte gang i historien, at en klub i den bedste engelske række i England har 43 point efter de første 16 runder.

PL-manager om Arsenal-emne: Han kan vinde Ballon d’Or

Første gang det skete var i sæsonen 1960/1961, hvor Tottenham fik sig en godt start på sæsonen.

Sidenhen formåede Chelsea at gøre det i 2005/2006, mens Manchester City gjorde det i 2017/2018-sæsonen og Liverpool gjorde det to år senere.

Og er det så bare tørre tal fra historiebøgerne? Ja, det er det velsagtens.

Men det interessante er, at alle de nævnte klubber, der tidligere har ramt 43 point efter 16 kampe, senere hen også endte med at vinde den bedste engelske række.

Om samme historie kommer til at udspille sig for Arsenal, må tiden vise. Om ikke andet, så er de hvert fald godt på vej mod klubbens første mesterskab siden 2004.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P