Hamrén: Vi har brug for nyt blod
AaB er i akut nedrykningsfare, og der skal ske en forandring, hvis ikke klubben skal en tur ned i landets næstbedste række for første gang siden 1986.
AaB er sammen med Brøndby den eneste klub, der har været at finde i Superligaen i hele turneringens historie.
Den fornemme statistik er i dén grad i fare for nordjyderne, der overvintrer på ligaens 11. plads, hvor der er syv point op til Brøndby på den rigtige side af nedrykningsstregen.
Der skal da også ske en forandring i den nordjyske trup, hvis klubben skal sikre endnu en sæson i den bedste danske fodboldrække.
Den forandring kan komme i det transfervindue, der officielt åbner 1. januar.
– Jeg håber, vi kan få noget nyt blod ind, som kan være med til at skabe en forandring, for der skal ske en forandring, for hvis vi spiller og optræder, som vi har gjort i de sidste kampe, hvor vi tabte fire kampe i træk, så rykker vi ned. Sådan er det.
Officielt: AaB henter tysk målmand med erfaring fra U21-landsholdet– Så der skal ske en forandring, der skal ske en forandring i den gruppe, vi har, og den forandring kan selvfølgelig også blive bedre, hvis vi får nye spillere ind i gruppen, siger AaB’s cheftræner, Erik Hamrén, til campo.dk.
AaB har allerede forstærket sig med to nye spillere i form af den rutinerede forsvarsspiller, Rasmus Thelander, der vender retur til klubben efter et halvt år i ungarske Ferencvaros. Også den tyske målmand Nico Mantl er hentet til fra østrigske RB Salzburg på en lejeaftale for resten af sæsonen.
AaB åbner den nye sæson med en hjemmekamp mod AGF den 17. februar.