3F Superligaen

Officielt: AaB henter tysk målmand med erfaring fra U21-landsholdet

Fredag morgen har AaB offentliggjort, at man har anskaffet sig en ny målmand. Og han har erfaring fra det tyske U21-landshold.

AaB henter tysk U21-landsholdsmålmand, Nico Mantl.
Foto: AaB

AaB offentliggør fredag morgen, at man har hentet nyt blod til målmandspositionen.

Således har klubben fra Nordjylland underskrevet en kontrakt, der sender tyske Nico Mantl fra RB Salzburg til AaB på en lejeaftale, der gælder for resten af den indeværende sæson.

Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.

Nico Mantl er blot 22 år gammel og kan bryste sig af, at have spillet ti officielle kampe for RB Salzburg, hvor han for nuværende har kontrakt frem til sommeren 2025. Derudover har Mantl spillet fem ungdomslandskampe for Tyskland.

AaB’s administerende direktør og fungerende sportschef Thomas Bælum udtaler:

– Med udsigt til et ekstremt vigtigt forår har vi valgt at skærpe konkurrencen på målmandsposten, og alene det at have været i aktion for det tyske U/21-landshold borger for stærke kompetencer.

Nye boller på suppen i AaB: Hjemvendt profil vil opbygge en vinderkultur

– Nico kommer således til AaB med stor kvalitet og også en del erfaring, og dermed er der lagt op til en hård kamp om at blive førstevalg i foråret, og de næste uger må vise, hvem Erik (Hamrén, AaB’s cheftræner, red.) vælger, når vi 17. februar løber på banen til forårspremieren mod AGF, siger Thomas Bælum.

Der oplyses intet om, hvorvidt lejeaftalen indeholder en klausul, der kan sende Mantl permanent til AaB, når lejeaftalen udløber.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P