3F Superligaen

Fodboldøkonomer om vanvittig udvikling: Det er vanskeligt at undgå

Økonomien i international fodbold er eksploderet de seneste sæsoner, og enormt store transfersummer og lønninger er blevet hverdag. Men kan den udvikling nogenside stoppes? Det har campo.dk spurgt tre fodboldøkonomer om.

Kylian Mbappé er en af de spillere, der har indgået en kæmpe kontrakt med PSG
Foto: Ritzau Scanpix / FRANCK FIFE / AFP

Konkurrencen er i højere grad flyttet fra banen og ind i banken, når det gælder moderne fodbold.

Flere klubber købes af store investeringselskaber og velhavende personer, hvilket skubber til konkurrentbilledet.

Således ligger Newcastle United nu i toppen af Premier League på en tredjeplads, efter at Saudi Arabiens ‘Public Investment Fund’ købte klubben for 2,5 milliarder kroner og har hentet mange nye spillere.

Og Paris Saint-Germain har vundet otte af de seneste 10 mesterskaber i Ligue 1, selvom klubben i 18 sæsoner forinden ikke sluttede som nummer 1 i Frankrig. Det var før Qatar Sports Investments gik ind i klubben i 2011.

Men er fodbolden ødelagt, når spillerlønninger og transfersummer er blevet flerdoblet de senere år? Det har campo.dk spurgt en række fodboldøkonomer om.

– Når vi snakker de ypperste spillere, så har vi slet ikke set toppen endnu. Der er jo gået et eller andet modefænomen i at sætte en transferrekord, vurderer fodboldøkonom Kenneth Cortsen.

Og han bakkes op af kollegaen Jesper Jørgensen fra Deloitte som har i mange år fulgt udviklingen i moderne fodbold.

– Den udvikling bekymrer mig, lyder det fra fodboldøkonomen, som samtidig har svært ved at se, hvordan udviklingen skal stoppes.

– Det er et globalt hul, du skal stoppe, og det er ganske ganske vanskeligt. Du kan jo ikke rigtig lave et globalt lønloft, når du har forskellige skatteregler i Danmark, England, Spanien og så videre. Du kan lave mange regler, men de er alt for nemme at omgåes, siger Jesper Jørgensen til campo.dk.

– Topklubberne har fået mere magt over tid, så jeg ser det som et vanskeligt scenarie, siger også Kenneth Cortsen og peger blandt andet på den tyske model, hvor klubberne stadig skal være selvejet eller i det mindste have majoriteten sammen med klubbens fans.

PSG må undvære Messi

Du kan høre analysen af international fodbold i videoen i toppen af artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P