Premier League

Ekspert kritiserer England og Kane: Dårlig performance og dårlige beslutninger

Harry Kane og England havde ikke det bedste VM i Qatar og røg ud til Frankrig i kvartfinalen. Ifølge en engelsk ekspert spillede Harry Kane for dårligt. Men noget af skylden ligger også hos den engelske landstrænerstab.

Harry Kane skulle være klar til at forlænge sin aftale med Tottenham Hotspur
Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS / Dylan Martinez

Harry Kane brændte det ene af sine to straffespark mod Frankrig.

Og dermed røg England ud af VM og rejste igen hjem uden det eftertragtede Jules Rimet-trofæ.

Den tidligere topspiller og forhenværende manager, Graeme Souness, svinger nu kniven over landsholdsanføreren, som dog ifølge tv-eksperten også kunne have brugt mere opbakning sin trænerstab.

– Jeg sagde, at han skulle have en god turnering, for at England kunne vinde den. Han var ringe. Var den ankelskade, han pådrog sig i det 43. minut i åbningskampen mod Iran, årsagen?, spørger Souness i en klumme hos The Daily Mail. 

– De (landstrænerstaben, red.) begik en stor fejl ved at lade ham blive på banen indtil det 76. minut. De var foran 3-0, få ham væk! Især i betragtning af hans historie med ankelproblemer.

– Men Harry tænkte på mål og den gyldne støvle i stedet for at tænke på USA, Wales og videre kvalifikation. England betalte prisen, lyder det fra Souness, der selv spillede 54 landskampe for Skotland i 70’erne og 80’erne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P