Premier League

Ten Hag spurgt til Sancho – svaret er nedslående

Manchester United-manager, Erik ten Hag, blev efter sejren over Burnley spurgt ind til situationen for Jadon Sancho, men manageren havde ikke opløftende nyt.

Manchester United manager Erik ten Hag, svarede ikke andet end et 'nej' til spørgsmålet om en opdatering på Jadon Sanchos situation.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Nogle gange siger ingenting markant mere end et fyldigt svar.

Sådan var det også onsdag aften efter Manchester Uniteds ligacupsejr over Burnley, hvor Manchester United-manager, Erik ten Hag, af Sky Sports blev spurgt til Jadon Sanchos situation.

Den britiske reporter spurgte hollænderen, om han havde nogen update på Jadon Sanchos retur, hvortil Erik ten Hag af to omgange slet og ret svarede:

– Nej.

Jadon Sancho har ikke været i aktion for Manchester United siden den 22. oktober, og tidligere på måneden var han ikke en del af den United-trup, der uden VM-spillerne tog på træningslejr i Spanien.

United-stjerne også udeladt fra træningslejr

I stedet har den 22-årige englænder arbejdet med hollandske specialister, som han har fået anbefalet af sin manager.

I november slettede Jadon Sancho sine profiler på diverse sociale medier i et forsøg på at koncentrere sig udelukkende om sin professionelle karriere på fodboldbanen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P