Uwe Röslers søn ophæver i Norge
22-årige Colin Rösler har brug for mere spilletid, og derfor ophæver han og norske Lillestrøm nu kontrakten efter gensidig aftale.
Egentlig havde de papir på hinanden til 2024, men nu skilles de tidligere.
22-årige Colin Rösler, der er søn af den nuværende AGF-cheftræner Uwe Rösler, har efter bare en enkelt sæson sagt farvel til norske Lillestrøm.
– For mig handler det nu, i den position jeg er i min karriere, om at få mere spilletid. Men klubben er meget speciel for mig. En klub jeg altid kommer til at følge, og jeg vil altid være Lillestrøm-supporter. Det var jo en lille for mig at spille for Lillestrøm med tanke på far og at jeg var meget på Åråsen (Lillestrøms stadion, red.) som lille, lyder det fra Clin Rösler.
Det var i netop Lillestrøm, at far, Uwe Rösler, i sommeren 2003 satte punktum for sin aktive karriere, ligesom det halvandet år senere var selvsamme klub, som han debuterede som træner i.
Colin Rösler er i modsætning til sin far norsk statsborger, og han spillede som helt ung i flere forskellige norske klubber.
AGF-julefrokost endte galt: Spiller anholdt efter klammeriI 2016 gik turen dog til akademiet i Manchester City for den unge nordmand, der på banen gør sig i både midterforsvaret og på højre back.
Colin Rösler har spillet fire U21-landskampe for Norge, hvoraf den seneste kom i marts, hvor det blev til et ultra-kort indhop i 2-1-nederlaget til Østrig.
I 2015 repræsenterede Colin Rösler det engelske U16-landshold, og da han er født i den tyske hovedstad Berlin, kan han principielt repræsentere hele tre forskellige nationer.