VM 2026

Voldsom VM-statistik fortsætter for to storklubber

Når Argentina og Frankrig søndag mødes i VM-finalen, kan der potentielt komme repræsentanter fra 28 europæiske klubber i spil.

En ganske bemærkelsesværdig og imponerede VM Finale-statistik fortsætter for Bayern München og Inter, der har haft spillere i VM-finalen siden 1982.
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

River Plate og Atlanta United er kommet i et ganske fint selskab.

De to klubber fra henholdsvis Argentina og USA er de to eneste ikke-europæiske klubber, der er repræsenteret i de to trupper, der søndag tørner sammen i historiens 22. VM-finale.

I alt er der repræsentanter fra 28 europæiske klubber og to ikke-europæiske klubber blandt de i alt 52 spillere i de to trupper, men særligt to klubber skiller sig ud.

Kingsley Coman, Benjamin Pavard, Dayot Upamecano, Lucas Hernandez og Lautaro Martinez fortsætter nemlig ganske bemærkelsesværdige statistikker for deres klubber.

Coman, Pavar, Upamecano og Hernandez repræsenterer Bayern München, mens Lautaro Martinez til dagligt spiller for italienske Inter, og de to europæiske traditionsklubber fortsætter i år deres nu lange parløb, når det kommer til VM-finaler.

Foto: Transfermarkt

Således har både Bayern München og Inter været repræsenteret i de seneste 11 VM-finaler med finalen i Qatar 2022 inkluderet.

I alt 29 Bayern München-spillere og 21 Inter-spillere har siden – og med – VM-finalen mellem Vesttyskland og Italien i Spanien i 1982 været at finde i en VM-finale.

Utrættelige Modric dominerer VM-statistik

Ingen af de to klubber var dog repræsenteret i VM-finalen mellem Argentina og Holland i Argentina i 1978, hvor Argentinas Mario Kempes var den eneste spiller for hjemmeholdet, der ikke spillede i den hjemlige liga. Han spillede dengang for spanske Valencia.

Følgende klubber er repræsenteret i VM-finalen 2022:

Tottenham (2)
Bayern München (4)
Monaco (2)
Manchester United (2)
FC Barcelona (2)
Marseille (2)
Atletico Madrid (4)
Real Madrid (3)
AC Milan (2)
Paris Saint-Germain (2)
Eintracht Frankfurt
Juventus (3)
Rennes
Arsenal
West Ham
Liverpool
Mönchengladbach
River Plate
Villarreal (2)
Lyon
Sevilla (3)
Real Betis (2)
Manchester City
Leverkusen
Atlanta United
Benfica (2)
Brighton
Roma
Inter
Aston Villa

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P