3F Superligaen

AGF’ere havde gerne spillet videre: Tungt at gå på ferie med

AGF havde en svingende efterårssæson, som dog sluttede med et nederlag til F.C. København. Den afslutning havde de gerne været foruden.

AGF-spillerne ærgrer sig over afslutningen på efterårssæsonen, som var hård at gå på ferie med.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF er ét af de syv superligamandskaber, der ligger indenfor tre point.

Desværre for aarhusianerne rækker de nuværende 22 point kun til en ottendeplads, men det kunne have set helt anderledes ud, hvis efterårssæsonen i stedet for et 2-0-nederlag var endt med en sejr.

Hjemme på Ceres Park tabte AGF nemlig til F.C. København, og den kamp satte et ligamæssigt punktum for en superligahalvsæson, der sluttede lang tid før vanligt på grund af VM-slutrunden.

– Vi var godt i gang, og så sluttede vi af med den her kamp mod FCK, og så sluttede det bare så brat. Det var sgu tungt at gå på ferie med. Der tror jeg, vi er enige om, at vi gerne ville have spillet lidt videre, lyder det fra Patrick Mortensen.

AGF-anføreren evaluerer sammen med Nicolai Poulsen og Frederik Tingager 2022-sæsonen i en video, som AGF har lagt på youtube.

Også Nicolai Poulsen ærgrer sig over efterårssæsonens sidste kamp.

– Vi vidste godt, at hvis vi havde vundet den kamp, så havde vi ligget nummer tre nu, og så havde det været lidt sjovere at gå på ferie og kigge på tabellen og sige; Det har været godkendt, lyder det fra Poulsen, der fortsætter:

– Det synes jeg egentlig stadig, det har været, men nu ligger vi otter og der er en stor forskel.

Få overblikket: Det nye AGF-stadions mest væsentlige detaljer

AGF har to point op til Silkeborg på Superligaens fjerdeplads, mens der otte point ned til AaB, der lige nu ligger til nedrykning.

For alle 12 mandskaber resterer der fem kampe efter nytår, inden ligaen deles op i mesterskabsspillet og nedrykningsspillet.

AGF lægger ud med en kamp mod AaB den 17. februar, hvorefter der venter kampe mod Silkeborg, AC Horsens,Randers FC og OB.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P