1 min læsningVM-nedtur for Barca-profil – følger han nu i Xavi og Iniestas fodspor?

Han er en af klubbens største profiler på midtbanen i dette årtusinde, men nu forventes Sergio Busquets at forlade FC Barcelona efter sæsonen.

1 min læsning
Sergio Busquest forventes at forlade landsholdet og FC Barcelona efter denne sæson
Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS / Wolfgang Rattay

Sergio Busquets er på vej mod et landsholdstop.

Det skriver adskillige spanske medier, og noget tyder på, at han også følger i Xavi og Iniestas fodspor og forlader FC Barcelona til sommer.

Busquets var en af de spanske spillere, der brændte sit spark i straffesparkskonkurrencen mod Marokko i 1/8-finalen ved VM, og Barcelonas midtbaneprofil holder lige nu ferie, før han vender tilbage til Barca-truppen og LaLiga.

De to Barca-legender, Xavi og Iniesta, forlod begge det spanske landshold efter deres kiksede VM-slutrunder i 2014 og 2018.

I 2014 offentliggjorde Xavi samtidig, at han også ville stoppe i FC Barcelona, som dog overtalte ham til at spille en sæson yderligere. Iniesta stoppede i 2018, hvor han samtidig stoppede på landsholdet.

Derfor forventes det også, at Busquets stopper på landsholdet og måske allerede i løbet af de kommende dage melder ud, at han også stopper i Barcelona til sommer.

– Jeg tror, at han i løbet af de kommende dage vil afsløre, at han ikke fortsætter på det spanske landshold. Det er helt forventet, og meget tyder også på, at han stopper i Barca til sommer, siger journalist Aritz Gabilondo fra AS.com

Sergio Busquest har spillet 696 kampe for FC Barcelona, og fremtiden er formentlig allerede på plads.

– Jeg tror, han forlader Barca efter denne sæson. Han har tilbud fra MLS og andre mindre ligaer, og fysisk er han ikke på sit bedste niveau. Han bliver 35 år til sommer, så det er mest sandsynligt, at han stopper i klubben, lyder det fra den erfarne journalist.

Sergio Busquets fik sin først kontrakt med FC Barcelona i 2008, og hans kontrakt udløber med udgangen af juni 2023.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer