VM 2026

Wenger: Vinter-VM fungerer – vi skal til Afrika

Arséne Wenger mener, at VM om vinteren fungerer fint, og at det er et tiltag, man bliver nødt til at vende tilbage til i fremtiden.

Arséne Wenger. VM om vinteren fungerer. VM i Afrika.
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

VM 2022 i Qatar har været yderst omdiskuteret på stort set alle parametre, der vedrører slutrunden.

Det gælder både i forhold til menneskerettigheder, homoseksuelles rettigheder, kvindesyn og migrantarbejdere, men også grundet det faktum, at VM-slutrunden er blevet afholdt om vinteren frem for om sommeren som vanligt.

En VM-slutrunde om vinteren har været kritiseret af både klub- og landshold verden over. Ikke mindst fordi, at det har medført et yderst presset kampprogram, der har sat spillerne under stort fysisk pres.

Men på trods af de mange klager over et vinter-VM, så kan det ikke afvises, at det igen vil ske i fremtiden – nærmere tværtimod. Det fortæller Arsene Wenger, som er chef for global fodboldudvikling i FIFA ifølge L’Equipe.

– Hvis vi ønsker at demokratisere fodbold, er vi nødt til at tage til afrikanske lande, hvor det er umuligt at spille VM om sommeren. Vi kan se det med denne udgave i Qatar, at et VM om vinteren fungerer.

– Selvfølgelig har mange hold ikke haft tid til at forberede sig godt fysisk, men i det mindste er de alle gået ind til denne turnering med mental friskhed, hvilket ikke altid har været tilfældet. Jeg kan huske, at hold har startet VM mentalt trætte, fordi forberedelserne var gået dårligt.

Ny FIFPro-rapport konkluderer: VM i Qatar skader spillernes fysiske- og mentale sundhed

En rapport fra spillerforbundet FIFPro har tidligere været ude at sige, at afholdelsen af VM i Qatar i november og december kan skade spillernes fysiske- og mentale sundhed, hvilket du kan læse mere om ovenfor.

VM er blot blevet afholdt i Afrika én gang tidligere. Det skete i 2010, da VM-slutrunden blev afholdt i Sydafrika.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P