1 min læsningMedie: Engelsk landsholdsspiller blev sendt hjem fra VM efter skænderi

Den engelske landsholdsspiller Ben White blev angiveligt sendt hjem fra Qatar grundet et skænderi med en fra den engelske stab.

1 min læsning
Ben Whtie blev sendt hjem fra den engelske landsholdstrup ved VM 2022 i Qatar grundet skænderi med Englands assistenttræner.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ben White forlod den engelske landsholdslejr i Qatar den 30. november. Hjemrejsen skyldtes ifølge det engelske fodboldforbund personlige årsager.

Der er sidenhen ikke kommet uddybende forklaringer på, hvad der skulle være årsag til spillerens retur til hjemlandet – hverken fra spilleren selv, hans klub, Arsenal, eller fra det engelske fodboldforbund.

Nu er det så kommet frem, at den engelske landholdsspiller angiveligt er rejst hjem grundet et skænderi med Englands assistenttræner. Det skriver det engelske tabloidmedie, Daily Star.

England bekræfter: Sterling tilbage til kvartfinalen

White skulle efter sigende have været utilfreds i den engelske landsholdslejr og samtidig være mødt uforberedt op til et taktikmøde forud for Englands opgør mod USA.

Det skulle have ført til et skænderi mellem Ben White og assistenttræner Steve Holland, hvilket i sidste ende medførte en hjemsendelse af White.

Ifølge mediet har det engelske fodboldforbund afvist at udtale sig om historien.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer