Fra ‘ubetydelig’ til berømthed over natten: VM-spiller måtte slukke mobilen for at kunne sove
VM i fodbold har det med at skabe nye fodboldstjerner, og det er i sandheden tilfældet med sydkoreanske Gue-Sung Cho.
Verdensmesterskaberne er den største platform til at vise sig frem for professionelle fodboldspillere.
Men selvom meget handler om de helt store fodboldstjerner, som Neymar, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, så er der også til tider plads til, at de mere ukendte spillere kan få en plads i rampelyset.
Og netop dette er sket for en af Sydkoreas unge spillere, Gue-Sung Cho, som eftersigende er gået fra at være forholdsvis ukendt, til nu at have taget hjemlandet med storm. Det skriver The Athletic ifølge Aftonbladet.
Gue-Sung Cho stemplede for alvor ind ved VM-slutrunden, da han scorede begge mål for Sydkorea i 2-3-nederlaget mod Ghana. Siden da er en ‘besættelse’ af angriberen begyndt at tage fart.
I løbet af få dage efter opgøret er Gue-Sung Cho gået fra at have i omegnen af 20.000 følgere på Instagram, til nu at være tæt på at have hele to millioner følgere på platformen.
Og det selvom Cho ikke er særlig aktiv på platformen, hvor han intet har postet siden juli.
Efter flere choksejre: Er dette det mest uforudsigelige VM i nyere historie?Faktisk har al den opmærksomhed tvunget Cho til at slukke for sin mobiltelefon.
– Hans mobiltelefon var tændt hele natten, den holdt ham vågen. Han forsøgte at fokusere på fodbold, men beskederne blev bare ved med at vælte ind.
– Han har været nødt til at slukke for mobilen for at hvile sig, fortæller den sydkoreanske journalist Jung-whan Seo.
Brasiliansk skadesbombe: To spillere er ude af VMDen 24-årige Gue-Sung Cho har indtil videre haft en ret beskeden fodboldkarriere. I skrivende stund tørner han ud for Jeonbuk Hyundai i den koreanske liga.
Men rygterne om en fremtid på en større scene er allerede begyndt at løbe. Således meldes blandt andre Celtic, Fenerbahce og Dortmund interesseret i Cho.
Sydkorea sikrede sig fredag aften videre billet til VM-ottendedelsfinalerne. Her er det Brasilien, der venter mandag aften. Få det fulde overblik på VM-ottendedelsfinalerne her.