VM 2026

Ronaldo scorede ikke da Portugal slog Uruguay

Cristiano Ronaldo vil formentlig til evig tid påstå, at han scorede Portugals første mål, men faktum var noget andet, da Portugal slog Uruguay.

Portugal vandt mandag aften over Uruguay, og selvom Cristiano Ronaldo troede han havde scoret, så blev sejrsmålet sat ind af Bruno Fernandes.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Portugal slog mandag aften Uruguay 2-0 i de to landes anden kamp ved VM.

Dermed spillede Portugal sig videre til ottendedelsfinalen, men hverken kampens resultat eller stillingen i VM-gruppe H løb med fokus under eller efter kampen.

Undervejs i kampen var der nemlig højst overraskende en regnbueflags-bærende baneløber, en ikke-scorende Cristiano Ronaldo, samt et kontroversielt straffespark i overtiden.

Manchester Uniteds Bruno Fernandes sendte ti minutter efter pausen bold ind til en helt fri Cristiano Ronaldo, der snittede bolden i mål – eller gjorde han?

Slow-billederne viste efter alt at dømme, at portugisernes verdensstjerne ikke fik pomade-lokkerne på den farvede Al Rihla-bold, men klubløse Ronaldo fejrede scoringen som sin egen.

Da Bruno Fernandes efterfølgende blev udråbt som målscorer over højtalerne på det qatariske stadion, reagerede 37-årige Ronaldo med grin og hovedrysten.

Billederne man ikke så på tv: Regnbueflag og støtteerklæringer

I kampens overtid sendte Bruno Fernandes på feltkanten bolden imellem benene på Atletico Madrids Jose Maria Gimenez, som tog hånden til hjælp for at stoppe bolden.

Efter hjælp fra VAR-skærmen blev Portugal tildelt et straffespark, som bestemt ikke huede de hidsige sydamerikanere.

Video: Ghana-træner ydmyger grædefærdig Son

Straffesparket skulle Bruno Fernandes selv tage sig af, og i bedste Jorginho-stil gjorde Manchester United-midtbanespilleren sig selv til dobbelt målscorer.

I kampens overtid havde Fernandes ad flere omgange mulighed for at score hattrick, men blandt andet stolpen var i vejen.

Med sejren er Portugal videre til knockoutfasen, mens Uruguay selv har skæbnen i egne hænder i deres sidste kamp mod Ghana.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P