Kun overgået af Pelé: Ung spansk stjerne blandt de yngste VM-målscorer i historien
Spanien vandt onsdag med hele 7-0 over Costa Rica, og her kunne en af Spaniens unge stjerner skrive sig ind i VM-historiebøgerne.
Onsdag blev en mindeværdig VM-dag for både Spanien og den unge FC Barcelona-spanier, Gavi.
For ikke nok med, at Spanien slog nationens egen VM-rekord for største sejr ved en VM-slutrunde nogensinde, så kunne unge Gavi ligeledes skrive sig ind i historien, som en af de yngste VM-målscorere i historien.
Således sendte Gavi bolden i mål i en alder af blot 18 år og 110 dage.
Kun en fodboldspiller har formået at overgå den præstation ved VM siden 1958. Nemlig den brasilianske legende Pelé.
Pelé formåede nemlig at score sit første mål i VM-regi i 1958 i en alder af blot 17 år, 7 måneder og 27 dage.
Ser man på den overordnede liste for yngste VM-målscorere, så indtager Gavi nu en tredjeplads på listen. En liste du kan se herunder.
Bellingham blandt yngste målscorere i VM-historien – se top 10 over de yngste VM-målscorere herGavi er ikke den første unge målscorer ved VM 2022 i Qatar. Således har også Englands unge stjerne, Jude Bellingham, sendt bolden i kassen.
Bellingham scorede sit første VM-mål i en alder af 19 år, 4 måneder og 23 dage. Det skete i Englands 6-2 sejr over Iran.