VM 2022

2 min læsningHarry Kane kan få det hurtigste gule kort nogensinde

Når Harry Kane går på banen for England mandag klokken 14.00 ved VM, vil han spille med det såkaldte "One Love"-anførerbind - og det kan meget vel resultere i et historisk hurtigt gult kort.

2 min læsning
Harry Kane, England, VM 2022, One Love anførerbind.

15 sekunder.

Det er den nuværende rekord for det hurtigste gule kort nogensinde ved en VM-slutrunde.

Rekorden blev sat ved forrige VM-slutrunde i 2018 under en kamp mellem Mexico og Sverige, og indehaveren af den tvivlsomme rekord er mexicanske Jesus Gallardo.

Mandag kan den rekord dog meget vel blive slået af engelske Harry Kane.

Årsagen til, at Harry Kane er i spil til at overtage rekorden for det hurtigste gule kort ved en VM-slutrunde er, at man fra engelsk side har bebudet, at Harry Kane kommer til at spille med det såkaldte “One Love”-anførerbind.

Anførerbindet signalerer et budskab om, at man skal forene og forbinde i stedet for at udelukke og diskriminere.

FIFA har dog ikke godkendt anførerbindet til brug ved VM-slutrunden i Qatar, og der venter derfor formentlig en straf i form af en bøde og måske altså også et gult kort for at bære det.

Dansk topdommer bekræfter: Simon Kjær risikerer gult kort

Det vides dog endnu ikke med sikkerhed, om det kommer til at koste et gult kort for Harry Kane, når han mandag klokken 14.00 går på banen med “One Love”-anførerbindet, når England tager hul på VM-slutrunden mod Iran.

Derudover vides det heller ikke, om kampens dommer i så fald har tænkt sig at uddele det gule kort før kampstart, lige efter startfløjt eller ved første spilstop. Men uanset hvad, så er der altså gode chancer for at Harry Kane mandag skriver sig i historiebøgerne som den spiller, der har fået det hurtigste gule kort i VM’s historie.

Tysk avis: Anførere med ‘One Love’ anførerbind bliver straffet af FIFA

Resulterer “One Love”-anførerbindet i et gult kort til Harry Kane, er det selvfølgelig ekstra interessant for Danmark, da også Simon Kjær og DBU har bebudet, at han kommer til at spille med anførerbindet.

Hvis Harry Kane, Simon Kjær og de øvrige anførere med “One Love”-anførerbindet insisterer på at bære det ved samtlige kampe og får gult kort hver gang, vil ingen af de involverede anførere kunne spille tredje og sidste gruppekamp ved VM, da to gule kort giver karantæne.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer