Gratis VM-bold i Qatar: Halvtomt stadion blev fyldt af tilskuere uden billet
En fejl i billetsystemet gjorde, at en masse glade fodboldgæster fik sig en gratis VM-oplevelse i kampen mellem Holland og Senegal.
Kunne det friste at komme på stadion og se en VM-kamp gratis?
Det lyder måske usandsynligt i nutidens verden med skyhøje billetpriser, men ikke desto mindre var det tilfældet i mandagens kamp mellem Holland og Senegal.
Ifølge Marca opstod der en fejl i billetsystemet og vendekorsene – som er ‘billet-karrusellen’ man normalt skal igennem for at få adgang til stadion – der gjorde, at man ubesværet kunne komme ind på Al Thumama Stadium og se fodbold.
I kampens begyndelse så det ellers tyndt ud på lægterne, men det ændrede sig hurtigt, efter de ekstra tilskuere fik udfyldt de mange ledige pladser.
Det er ikke første gang problemet opstod. Tidligere på dagen gik dørene til kampen mellem England og Iran også op efter en lignende computerfejl.
Bellingham blandt yngste målscorere i VM-historien – se top 10 over de yngste VM-målscorere herKampen mellem Holland og Senegal endte med en 2-0 sejr til ‘Oranje’.