VM 2022

1 min læsningFenway Group bekræfter: En af Klopps allierede i ledelsen stopper

Liverpool er sat til salg, og klubben er nu begyndt at ændre i strukturen omkring holdet. Det betyder også, at en af hovedarkitekterne bag klubbens tilbagevenden til toppen af Premier League overleverer sine opgaver og træder ud af ledelsen.

1 min læsning
Jürgen Klopp mister Michael Gordon som en trofast makker
Foto: Ritzau Scanpix REUTERS/Russell Cheyne

Han betragtes som en af hovedarkitekterne bag Liverpools comeback til toppen af Premier League.

Men nu er Michael Gordon på vej ud af ledelsen af klubben, og amerikaneren, der også stod bag scouting og ansættelse af Jürgen Klopp, som han nu er blevet gode venner med, er i fuld gang med at træde tilbage.

Liverpool-ejer, Fenway Sports Group, har ifølge The Telegraph bekræftet, at Jürgen Klopps mest allierede partner i ledelsen overdrager sine opgaver i det, der er et betydeligt magtskifte på Anfield.

Gordon skal uddelegere en stor del af sin magt til den administrerende direktør Billy Hogan.

– Mike Gordon har gjort et ekstraordinært stykke arbejde med at lede klubben i mere end det sidste årti. Han vil tage et skridt tilbage fra den rolle, og Billy Hogan vil påtage sig mere og mere ansvar, lyder det fra Fenway Sports Group.

Jürgen Klopp om udeladt Liverpool-profil: Vanvid

Michael Gordon kom til Anfield i 2012, hvor han blev sat til at rydde op efter den daværende fodbolddirektør Damien Comolli, som havde handlet i øst og vest.

I 2015 ansatte Liverpool Jürgen Klopp, og siden er Gordon og Klopp blevet betragtet som en stærkt makkerpar i genrejsningen af Liverpools Premier League-hold.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer