Premier League

Medie: Ronaldo kan have spillet sidste kamp for Manchester United

Cristiano Ronaldo er ifølge Manchester Evening News ikke rejst med resten af holdet til søndagens kamp i London mod Fulham.

Manchester Uniteds portugisiske landsholdsanfører, Cristiano Ronaldo, kan have spillet sin sidste kamp for den engelske storklub.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo kommer næppe i spil for Manchester United i søndagens kamp mod Fulham.

Den portugisiske landsholdsanfører var ikke en del af den Manchester United-trup, der søndag eftermiddag tog toget til London. Det rapporter Manchester Evening News.

Ronaldo var ligeledes fraværende, da Manchester United torsdag slog Aston Villa ud af Carabao Cuppen. Fraværet skyldtes sygdom, men endnu har klubben ikke gjort det klart, om superstjernen fortsat er syg.

Ronaldo skulle efter sigende have ønsket at forlade Manchester United denne sommer, og det ønske skulle ikke være mindsket, efter den 37-årige portugiser har måttet se sin spilletid stærkt reduceret denne sæson.

Ifølge The Mirror skulle der sågar være en forståelse mellem Ronaldo og Manchester United-manager, Erik ten Hag, der går på, at Ronaldo får lov at forlade De Røde Djævle til januar.

Dermed kan Ronaldo have spillet sin sidste kamp for Manchester United, da han efter denne runde rejser med det portugisiske landshold til VM i Qatar.

Gakpo jagtes af storklubber: Disse fem klubber er en mulighed for mig

I indeværende kalenderår venter der Manchester United tre kampe, når landsholdsspillerne er returneret fra landsholdstjeneste. United har således en kamp i ligacuppen mod Burnley den 20. december – to dage efter VM-finalen.

Den 27. december og nytårsaftensdag skal United i aktion i Premier League, hvor henholdsvis Nottingham Forest og Wolves venter.

Hvis Ronaldo ikke får flere kampe i den røde Manchester United-trøje, vil 3-1-nederlaget til Aston Villa sidste søndag, hvor Ronaldo bar anførerbindet, være portugiserens punktum i den engelske klub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P