3F Superligaen

Medie: Brøndby-fans forbereder farvel til Niels Frederiksen

Brøndby spiller søndag efterårssæsonens sidste betydende kamp, og her kan der blive sagt farvel til cheftræner Niels Frederiksen.

Niels Frederiksen takker af i Brøndby IF. Niels Frederiksen fyret i Brøndby.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Når Brøndby-spillerne søndag forlader Brøndby Stadion, vender de ikke tilbage før om 98 dage.

En speciel efterårssæson går usædvanligt tidligt på hæld for at gøre plads til VM i Qatar, og med hjemmekampen mod Viborg sætter Brøndby et punktum.

Det punktum kan dog vise sig at være mere permanent for cheftræner Niels Frederiksen end for Brøndbys spillere.

Ekstra Bladet skriver således at Brøndbys fans søndag har forberedt sig på, at kampen mod Viborg kan være et farvel til Niels Frederiksen.

Formiddagsavisen skriver, at Brøndbys fans ekstraordinært vil kalde Niels Frederiksen ned til Sydsiden forud for kampen, hvor han skal hyldes med en såkaldt ‘Fenerbahce’.

Det sker forud for hver kamp for spillerne, men det sker kun sjældent for cheftræneren, og senest var således den 24. maj 2021, forud for kampen mod FC Nordsjælland, hvor Brøndby med en sejr sikrede det danske mesterskab.

Viborg forventer stormløb fra Brøndby: De er presivrige

Brøndby er ubesejrede gennem de seneste ni superligakampe, men til gengæld har de kun vundet tre af de ni kampe.

I oktober blev det desuden til et forsmædeligt 4-0-nederlag til 2. Divisionsholdet Aarhus Fremad i pokalturneringen.

Niels Frederiksen har kontrakt med Brøndby til sommeren 2023.

Forud for søndagens kamp er det blevet til 142 kampe i spidsen for Brøndby for Niels Frederiksen, hvor det er blevet til et pointgennemsnit på 1,52 point per kamp.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P