3F Superligaen

Problemer i AaB: Spiller smidt af holdet på ubestemt tid

Kriseramte AaB melder tirsdag officielt ud, at en af klubbens spillere ikke vil træne med truppen på ubestemt tid grundet uacceptabel opførsel.

Nadrani smidt af holdet i AaB - har opført sig uacceptabelt Superligaen
Foto: AaB

AaB fritager Nadrani fra træning.

Det står klart tirsdag eftermiddag, efter klubben har udsendt en officiel pressemeddelese.

Yahya Nadrani træner ikke med AaB’s trup fremover, og det gælder på ubestemt tid.

I pressemeddelelsen skriver klubben, at beslutningen er truffet på baggrund af uacceptabel opførsel over for en holdkammerat.

Cheftræner Erik Hamrén sætter ord på den nuværende situation.

– Der har foregået en opførsel, som ikke er acceptabel og som ikke er forenelig med den måde, jeg ønsker at være cheftræner på eller med klubbens værdier i øvrigt, konstaterer AaB’s cheftræner Erik Hamrén.

AaB har ikke yderligere kommentarer, før en endelig afklaring af arbejdsforholdet er fundet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P