LaLiga

Officielt: LaLiga-manager smidt på porten for anden gang i samme klub – denne gang efter blot fem kampe

Jorge Almirón er færdig som manager i Elche efter blot fem kampe i spidsen for den spanske LaLiga-klub.

Jorge Almirón er færdig som manager i LaLiga-klubben Elche.
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 12. oktober overtog Jorge Almirón manager-sædet i LaLiga-klubben Elche, hvor han skulle hjælpe klubben væk fra den absolutte bund.

I dag, den 7 november, har de så igen vinket farvel til Almirón. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Således blev det blot til fem kampe i spidsen for Elche i denne omgang for Jorge Almirón, som også tidligere har oplevet at blive fyret i selvsamme Elche. Det skete tilbage i 2021. Her fik han blot 24 kampe som manager.

I de fem kampe, Almirón fik i klubben i denne omgang, blev det blot til to point.

Det betyder, at Elche stadig er at finde i den absolutte bund af LaLiga.

Således har klubben hele syv point op til de nærmeste konkurrenter fra Cadiz og Celta Vigo.

Klubben oplyser, at Sergio Mantecon overtager ansvaret for Elche-truppen midlertidigt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P