Europæisk Fodbold

Conference League lodtrækning: Her er opgørene i næste runde af Conference League

Mandag var der lodtrækning til den kommende runde af Conference League. Få det fulde overblik over, hvilke hold der tørner sammen i Conference League her.

Europa Conference League lodtrækning. Hvem mødes i næste runde af Conference League?
Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix

Mandag var der lodtrækning til de næste runder af de europæiske turneringer; Champions League, Europa League og Conference League.

I Conference League – den mindste turnering af de tre – var flere store hold at finde.

Således var flere hold fra laget under de største europæiske mandskaber, som Lazio, Braga, Fiorentina og Anderlecht, i bowlen mandag eftermiddag.

Få det fulde overblik på de kommende kampe i Conference League efter dagens lodtrækning herunder

Flere danskere er med i Conference League.

Således tørner blandt andre, Andrew Hjulsager ud for belgiske Gent, som står overfor Qarabag, Vito Hammershøj-Mistrati for Cluj, som står overfor Lazio, og Albert Grønbæk for Bodø Glimt, som møder Lech Poznan.

Se resultatet af lodtrækningen: Disse hold mødes i Conference League – playoffrunden

1. Qarabag – Gent
2. Trabzonspor – FC Basel
3. S.S. Lazio – CFR Cluj
4. Bodø Glimt – Lech Poznan
5. Braga – Fiorentina
6. AEK Larnaca – Dnipro-1
7. Sheriff Tiraspol – Partizan
8. Ludogorets – Anderlecht

Mourinho: Gider ikke Conference League

Dermed er de første otte kampe i Conference League på plads. Kampene i Conference League-playoff finder sted den i februar 2023. Det første af to indbyrdes opgør spilles den 16. februar, mens returopgørene afvikles den 23. februar.

Foruden de 16 hold, der var med i bowlen til mandagens lodtrækning, er yderligere otte hold med – nemlig holdene der spillede sig videre på Conference League-gruppespillets førstepladser.

Her finder man holdene; AZ Alkmaar, Djurgården, Basaksehir, Sivasspor, Villarreal, West Ham, Nice og Slovan Bratislava. Disse hold vil være med ved næste lodtrækning, efter de første playoffkampe er afgjort.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P