
Medie: Flere europæiske storklubber jagter dansk U21-stortalent
Der er angiveligt rift om én af Danmarks unge U21-stjerner rundt om i nogle af Europas største klubber.

Den blot 19-årige udlandsdansker, Maurits Kjærgaard, har imponeret stort for RB Salzburg og på det danske U21-landshold i denne sæson.
Og det har flere store klubber rundt om i de største europæiske turneringer vidst også fået øje på.
Således rygtes den unge dansker nu til flere klubber fra blandt andet England, Tyskland og Italien – foruden selvfølgelig Østrig, hvis han vælger at blive hos RB Salzburg.

Ifølge Calciomercato vækker Kjærgaard interesse hos Premier League-klubberne Arsenal og Liverpool, mens også Bundesliga-klubben Borussia Dortmund og Serie A-klubben AC Milan skulle have et godt øje til danskeren.
Maurits Kjærgaard har kontrakt med sin nuværende klub, RB Salzburg, helt frem til sommeren 2026.
I sin tid i klubben har Kjærgaard i skrivende stund spillet 49 kampe med seks mål og ni assists til følge.