VM 2022

2 min læsningViborg forlænger med ungt talent og rykker ham op i førsteholdstruppen

Viborg FF forlænger kontrakten med 17-årige Jakob Vester og rykker det unge talent op i førsteholdstruppen til sommer.

2 min læsning
Jakob Vester forlænger kontrakten med Viborg FF og rykkes op på førsteholdet.
Foto: vff.dk

Torsdag formiddag melder Superliga-klubben Viborg FF, at man har valgt at forlænge kontrakten med 17-årige Jakob Vester.

Således vil Jakob Vester nu være på kontrakt i Viborg frem til sommeren 2024. Samtidig vil Vester fra den kommende sæson blive rykket op i førsteholdstruppen.

Det skriver Viborg FF på sin hjemmeside.

Talentchef i Viborg, Rasmus Stenild, glæder sig over kontraktforlængelsen:

– Først og fremmest er vi selvfølgelig glade for, at vi rykker endnu en dygtig, ung spiller fra eget talentmiljø op i førsteholdstruppen. Jakob er en dygtig 8’er, der har klare forcer i erobringsspillet og i sit drev med bolden.

– Han er meget hårdtarbejdende og tager ansvar for egen udvikling, og så kan vi se, at han bare forbedrer sig hele tiden. Vi er meget glade for at fortsætte samarbejdet, siger talentchef Rasmus Stenild.

Viborg FF ophæver med angriber

Jakob Vester kom til VFF Talent fra FS Holstebro som U17-spiller, og fik sin debut på førsteholdet i denne sæson i pokalsejren over Viby.

Nu glæder den unge midtbanespiller sig over at have forlænget sin aftale og ser frem til flere oplevelser i kløverklubben:

– Det er selvfølgelig rigtig stort for mig. Det er dejligt at vide, at det hårde arbejde er blevet bemærket, så jeg er selvfølgelig stolt over at skrive under på en ny kontrakt. Jeg forsøger at gøre mit allerbedste hver dag og byder mig til så godt som muligt.

– Jeg glæder mig til at være endnu mere med på førsteholdet, og mit næste mål er, at jeg selvfølgelig gerne vil have spilletid i Superligaen. Lidt længere ude i fremtiden, så drømmer jeg selvfølgelig om at blive en fast spiller på holdet, siger Jakob Vester.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer