VM 2022

3 min læsningEfter Haraldsson-kasse mod Dortmund: F.C. København afværger kedelig rekord

F.C. København var før onsdagens Champions League-opgør mod Dortmund i fare for at få en af turneringens kedelige rekorder.

3 min læsning
F.C. København var tæt på at udligne en kedelig rekord i Champions League før onsdagens kamp mod Dortmund - men det fik Haraldsson ændret på.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

F.C. København har haft svært ved at ramme netmaskerne i dette års udgave af Champions League-gruppespillet.

Så svært, at de danske mestre endnu ikke havde fået nettet til at blafre i Champions League-gruppespillet før gårsdagens kamp mod Dortmund.

Og dermed var løverne rent faktisk i fare for at indtage en af turneringens negative rekorder – såfremt man ikke kunne finde vej til målet i gruppespillets sidste kamp.

I løbet af historien er det kun hændt tre gange, at et hold ikke har formået at score i løbet af et Champions League-gruppespil.

I sæsonen 2004/05 måtte Deportivo La Coruña gå fra gruppespillet uden et eneste mål. En bedrift som Maccabi Haifa og Dinamo Zagreb gentog i henholdsvis sæsonen 2009/10 og 2016/17.

Og derfor var følelsen da også ekstra god for den 19-årige Hákon Arnar Haraldsson, da han sendte bolden i kassen efter 41 minutter på et flot oplæg af Viktor Claesson.

Highlights: FCK ubesejret i Parken – fik bugt med måltørken mod Dortmund

– Det var en god følelse, må man sige (at score red.). Det var mit første mål i Champions League. Det er den største turnering i verden. Så det var vildt nok at få scoret.

– Jeg har ikke scoret i denne sæson, så det var ekstra dejligt at få bolden i målet, fortalte Haraldsson til Viaplay efter opgøret, med henvisning til, at han måske snart skyldte et mål.

Haraldsson blev efter opgøret kåret som UEFA Player of the Match, men ifølge islændingen selv var det holdet i sin helhed, der gjorde forskellen mod Dortmund.

– Det handler om holdet. Selvfølgelig er jeg glad for at blive Man of The Match, men jeg synes holdet spiller godt – og når holdet spiller godt, spiller jeg også godt.

Se hele interviewet med Haraldsson i videoen øverst i artiklen

Få det fulde overblik over Champions League: Hvem er videre – hvem er ude?

Efter gårsdagens Champions League-kampe er turneringens gruppespil nu overstået.

For F.C. København blev det til et exit fra europæisk fodbold for denne sæson, da man endte på gruppens sidsteplads med tre point i seks kampe.

Få overblik over, hvilke hold der er gået videre i Champions League, hvilke hold der rykker over i Europa League, og hvilke hold der er helt elimineret fra europæisk fodbold for denne sæson i linket ovenfor

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer