Champions League

Medier hylder Højbjerg: Utrættelig og stort lederskab

Danske Pierre-Emile Højbjerg høster store roser i flere internationale medier efter en flot kamp for Tottenham mod Marseille i Champions League.

Pierre-Emile Højbjerg får stor ros i medierne efter flot Champions League-kamp for Tottenham mod Marseille.
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

Danske Pierre-Emile Højbjerg spillede en stor rolle i gårdagens Tottenham-sejr mod Marseille i Champions League.

Med sit sene mål fem minutter inde i dommeren tillægstid afgjorde Højbjerg Tottenhams europæiske skæbne og sendte London-klubben videre til turneringens knockout-runder.

Dagen derpå har Højbjergs præstation høstet store roser hos de internationale medier, der vurderer Højbjerg som kampens bedste Tottenham-spiller.

Således scorer Højbjerg en karakter på otte ud af ti i gennemsnit hos medierne The Independent, Football London, Evening Standard, Sky Sports og 90min.

Det er bedre end alle andre Tottenham-spillere, der var med i opgøret mod Marseille.

Medierne beskriver blandt andet danskerens mål som en fantastisk afslutning, mens Højbjerg roses for hans lederskab på Tottenham-holdet samt hans utrættelighed.

Highlights: Pierre Emile Højbjerg sikrer Tottenham førstepladsen

Gårsdagens 2-1 sejr mod Marseille sendte Tottenham op på gruppens førsteplads, mens Jesper Lindstrøms Frankfurt blev sendt ned på gruppens andenplads.

Dermed kan både Højbjerg og Lindstrøm glæde sig over, at det bliver til endnu mere Champions League-fodbold i det nye år, når knockout-runderne løber af stablen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P