VM 2026

Medie: Fans betales for god omtale af VM 2022 i Qatar

Den udskældte VM-slutrunde, VM 2022 i Qatar, får formentlig bedre omtale i den nærmeste fremtid, da fans fra flere lande eftersigende betales af arrangørerne bag slutrunden for god PR.

Fans bliver angiveligt betalt for at lave positiv PR for VM 2022 i Qatar.
Foto: Ibraheem Al Omari/Reuters/Ritzau Scanpix

Vm 2022 i Qatar har været en af de mest omdiskuterede VM-slutrunder i historien – og det i en negativ retning.

Nu kan slutrunden dog formentligt i den nærmeste fremtid satse på bedre omtale fra blandt andre en række fans fra flere forskellige lande. Og det er der en helt speciel grund til.

Det skriver mediet ESPN.

Ifølge mediet er det nemlig kommet frem, at arrangørerne bag VM 2022 i Qatar eftersigende betaler flyrejser og hotelophold til en række fans mod en ydelse i form af god PR omhandlende Qatar og VM-slutrunden i sin helhed.

‘The Supreme Committee for Delivery & Legacy (SC)’, som blandt andet står for implementering af ​​værtslandsoperationer for VM 2022 i Qatar, har været ude at bekræfte politikken med at invitere grupper af tilhængere som gæster, efter rapporter fra den hollandske tv-station NOS afslørede, at arrangørerne har betalt for fly og hoteller for en gruppe på 50 hollandske fans.

Flere belgiske og franske medier har også rapporteret, at udvalgte grupper af fans fra disse lande er blevet tilbudt en gratis tur til VM 2022 i Qatar.

‘Wales’ til VM – måske sidste gang nogensinde

Til gengæld har disse tilhængere angiveligt underskrevet et ‘adfærdskodeks’, der opfordrer dem til at poste positive kommentarer om turneringen på sociale medier og til at rapportere enhver stødende, nedværdigende eller krænkende kommentar fra andre til SC, gerne i form af skærmbilleder.

TV-stationen citerer blandt andre to hollandske fans for at have sagt, at de er blevet udvalgt af turneringens arrangører som såkaldte fanledere, og som tilføjer, at de er blevet bedt om at vælge en gruppe på 50 loyale tilhængere til den gratis tur til Qatar.

Ifølge mediet har en talsmand for SC udtalt:

– Når turneringen nærmer sig, har vi inviteret vores mest aktive fanledere til personligt at nominere et lille udvalg af fans til at slutte sig til os som vores gæster, som en måde at takke dem for deres samarbejde.

I sin adfærdskodeks beder SC fanlederne om at acceptere at inkorporere dets indhold i deres opslag på sociale medier og at støtte VM 2022 i Qatar ved at like og videredele indlæg om turneringen fra tredjeparter.

Drama før lukketid: Vil skifte landshold for at komme med til VM

Det står også, at fans ikke forventes at være et såkaldt mundstykke for Qatar, men tilføjer, at det naturligvis ikke ville være passende at nedgøre Qatar, SC eller VM 2022 i Qatar generelt.

Arrangørerne oplyser intet om de økonomiske detaljer eller om, hvor mange fans de har inviteret til VM-slutrunden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P