Europæisk Fodbold

To scoringer af Mikkel Rygaard sikrede svensk mesterskab til Häcken

For første gang i historien kunne BK Häcken søndag lade sig kåre som svenske mestre.

Mikkel Rygaard er nomineret til Årets Spiller i Allsvenskan.
Foto: Björn Larsson Rosvall/TT/Ritzau Scanpix

At vinde klubbens første svenske mesterskab er stort.

At vinde det på udebane mod mod klubbens største rivaler er endnu større.

Størst er det dog, når man selv står for to af scoringerne i den historiske 0-4-nedsabling af bysbørnene fra IFK Göteborg.

Mikkel Rygaard Jensen kan sætte flueben ved det hele.

Søndag aften sikrede BK Häcken nemlig matematisk det svenske mesterskab, de længe har ligget lunt i svinget til at snuppe.

I sæsonens næstsidste spillerunde gæstede BK Häcken nemlig Gamla Ullevi og lokalrivalerne fra IFK Göteborg, og den historisk set ‘lille’ af de to Göteborg-rivaler gjorde ganske kort proces.

Rygaard om misset Brøndby-skifte: Alle fodboldknægte i Danmark drømmer om Sydsiden

Allerede efter seks minutters spil kom mesterskabsfavoritterne i front ved jamaicanske Blair Turgott, inden Johan Hammar efter et kvater fordoblede.

Herefter stod den på dansk opvisning, da Mikkel Rygaard gjorde det til både 0-3 og 0-4 efter henholdsvis 31 og 82 minutters spil.

Dermed kunne både Rygaard og den tidligere FCM- og Esbjerg-spiller, Kristoffer Lund, som begge spillede fuld tid i dagens kamp, lade sig krone som mestre af Sverige – for første gang i BK Häckens historie.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P