3F Superligaen

Rygaard om misset Brøndby-skifte: Alle fodboldknægte i Danmark drømmer om Sydsiden

Mikkel Rygaard skiftede i februar 2018 fra Lyngby til FC Nordsjælland, men den i dag 30-årige arbejdsløse fodboldspiller havde dengang muligheden for i stedet at skifte til Brøndby, og det missede skifte ærgrer ham i dag.

Mikkel Rygaard har stået overfor Brøndby IF 13 gange, men historien kunne have set helt anderledes ud. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mikkel Rygaard havde i 2018 tilbud fra stort set alle Superligaens klubber, da hans kontrakt med Lyngby udløb.

Valget faldt for den dengang 28-årige spiller på FC Nordsjælland, men han havde også tilbud fra Brøndby, og selvom han er glad for sin tid i Nordsjælland, så ærgrer det ham, at han ikke takkede ja til tilbuddet fra den københavnske vestegn.

– Ja selvfølgelig, det tror jeg, de fleste nok ville ærgre sig lidt over. At lave et mål og løbe ned mod Sydsiden, det tror jeg sgu de fleste fodboldknægte i Danmark drømmer lidt om, så jo, det kan jeg da godt nogle gange have med i mine drømme, siger Mikkel Rygaard i TV3 Sports fodboldprogram Offside.

Mikkel Rygaard fortæller om det manglende skifte, at det blandt andet skyldtes tilstedeværelsen af Hany Mukhtars i Brøndby, som han var nervøs for at komme til at stå i skyggen af. Alligevel var han ved at vende på tallerkenen i sidste sekund og sætte kursen mod Brøndby.

– Da jeg skulle til lægetjek (i FCN, red.), ringede min agent og sagde, at Brøndby lige havde ringet igen og havde skruet lidt mere på knapperne. Nordsjælland var også en sindssyg god klub, de havde Hjulmand som træner, som jeg også vægtede rigtig højt. Men det er klart, at skulle spille for Brøndby og Sydsiden, det var enormt svært at sige nej til, men alligevel føler jeg, at jeg traf det rigtige valg, lyder det fra Rygaard, hvis far sågar er Brøndby-fan.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mikkel Rygaard står i øjeblikket uden kontrakt, da han tidligere på efteråret ophævede aftalen med polske LKS Lodz på grund af manglende lønudbetaling.

Læs også: Mikkel Rygaard: Kan tage polsk løn med til ny klub

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P