Champions League

Chokeret F.C. København-fan efter Champions League-opgør: Vagt stak hånden ned i trussen på mig

Flere af de medrejsende F.C. København-fans til Champions League-opgøret mod Sevilla melder om voldsom og ubehagelig behandling fra kampens sikkerhedspersonale.

Flere F.C. København-fans melder om voldsomme oplevelser i forbindelse med sikkerhedspersonalet ved Champions League-kampen mod Sevilla.
Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix

Flere af F.C. København-fansene, der tirsdag tog turen fra Danmark til Sevilla for at se Champions League-opgøret mellem Sevilla og FCK, er kommet hjem med en række ubehagelige oplevelser i bagagen.

Flere fans melder således om et særdeles groft sikkerhedspersonale i forbindelse med kampen.

Det skriver Ekstra Bladet torsdag eftermiddag.

En af F.C. Københavns fans fortæller Ekstra Bladet, at hun havde en voldsom oplevelse på vej ind på stadion, hvor hele tre sikkerhedsvagter skulle visitere hende – den ene grovere end den anden.

– De første to var meget langt oppe (omkring skridtet, red.), også længere oppe end de burde – men det var uden på bukserne. Nummer tre stak så en hånd i trusserne på mig. Hun rev simpelthen bare ud i mine bukser, stak hele hånden ned og nærmest mærkede mig mellem ballerne.

– Jeg er vitterligt ikke særlig sart. Men de var grove, voldsomme og de ignorerede os mere eller mindre og flåede bare i os, siger hun til Ekstra Bladet.

F.C. København slog vild Champions League-rekord mod Sevilla

Ifølge Ekstra Bladet var dette blot en blandt flere F.C. København-fans, der havde dårlige oplevelser i forbindelse med de spanske sikkerhedsfolk under Champions League-kampen mod Sevilla.

Det beskrives blandt andet, hvordan fansene er blevet behandlet som kvæg og har stået som sild i en tønde, mens kampklædt politiet stod klar fra start.

Kampen mellem Sevilla og F.C. København endte som bekendt 3-0 til Sevilla. Dermed er løvernes videre færd i Europa afgjort inden sidste Champions League-opgør mod Dortmund i Parken, som således bliver sidste opgør i hovedstadsklubbens europæiske kampagne i denne sæson.

Kampen mellem F.C. København og Dortmund afvikles onsdag den 2. november klokken 21:00. Kampen kan følges på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P