VM 2022

2 min læsningF.C. København slog vild Champions League-rekord mod Sevilla

F.C. København slog en imponerende Champions League-rekord, da de tirsdag aften trådte ind på banen til opgøret mod Sevilla i Champions League.

2 min læsning
Flere F.C. København-fans melder om voldsomme oplevelser i forbindelse med sikkerhedspersonalet ved Champions League-kampen mod Sevilla.
Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix

F.C. København slog en imponerende Champions League-rekord, selvom det desværre ikke blev til point i gårsdagens opgør mod Sevilla i Champions League.

Således viste lystavlen på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán i Sevilla cifrene 3-0 i Sevillas favør, da dommer Benoît Bastien blæste i fløjten for sidste gang tirsdag aften.

Og det på trods af en ellers flot præstation af løverne – specielt når man retter blikket mod københavnernes holdopstilling, hvor flere unge spillere havde fundet vej til startelleveren.

Faktisk var F.C. Københavns holdopstilling så præget af unge spillere, at klubben efter i går besidder en Champions League-rekord.

Således var FCK-starterens gennemsnitsalder på blot 22 år og 283 dage – blot 273 dage ældre end rekorden for den yngste startellever i Champions League-historien, som RB Salzburg besidder med 22 år og 10 dage.

Til gengæld kan F.C. København nu bryste sig af at besidde rekorden for den startopstilling med flest teenagere. Klubben havde nemlig hele seks spillere i alderen 19 år eller derunder med fra start. Det skriver statistikmediet Gracenote.

Delaney om mulig F.C. København-retur: Man skal ikke stole på alt man læser online

De seks F.C. København-teenagere der sikrede Champions League-rekorden:

  • William Clem – 18 år
  • Elias Jelert – 19 år
  • Valdemar Lund Jensen – 19 år
  • Victor Kristiansen – 19 år
  • Isak Bergmann Johannesson – 19 år
  • Hakon Arnar Haraldsson – 19 år

Foruden de unge startere for FCK kom også 18-årige Orri Stein Oskarsson og 16-årige Roony Bardghij på banen i løbet af kampen.

Sidstnævnte kan desuden glæde sig over sin helt egen Champions League-rekord. Med sin første optræden i Champions League er Roony Bardghji således den yngste svenske spiller nogensinde i Champions League.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer