VM 2022

1 min læsningBo Henriksen straffes med karantæne og bøde efter FC Zürich-batalje

Dårlig opførsel i kampen mellem FC Zürich og Basel er skyld i, at Bo Henriksen nu straffes med en bøde og flere karantænedage.

1 min læsning
Bo Henriksen får to spilledags karantæne for FC Zürich.
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Bo Henriksen nåede blot tre kampe i spidsen for FC Zürich, inden han måtte en tur i skammekrogen med et rødt kort.

Og der kommer til at gå lidt tid, før Bo Henriksen igen er at finde på sidelinjen for Zürich.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Således har Henriksen nu fået sin straf for dårlig opførsel i forbindelse med kampen mellem FC Zürich og Basel i den bedste schweiziske række.

Bo Henriksen skulle angiveligt have forladt sin tekniske zone for at protestere mod en dommerkendelse. I den forbindelse skulle Bo Henriksen have rørt ved kampens fjerdedommer.

Det har nu resulteret i en straf til Bo Henriksen, som har fået to spilledages karantæne samt en bøde på 2000 schweizerfranc – svarende til omkring 15.000 danske kroner.

Bo Henriksen efter nyt trænerjob: En no-brainer

Klubben skriver, at man har valgt at acceptere dommen og ikke vil gøre yderligere indsigelse.

Bo Henriksen har allerede afsonet den ene spilledags karantæne, da han i weekendens kamp mod Grasshoppers var at finde på tribunen.

FC Zürich er stadig at finde på sidstepladsen i ligaen. Søndag møder de ligaens tredjeplads fra FC Sion, og her må Bo Henriksen igen se til fra tribunen.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer