International Fodbold

Thierry Henry overbevist om Zidanes fremtid: Han venter på én ting og kun én ting

Zinedine Zidane vender angiveligt snart tilbage til trænergerningen, og i den forbindelse rygtes han flere steder hen. Thierry Henry er dog overbevist om, at Zidane kun venter på et bestemt job.

Thierry Henry er overbevist om, at Zinedine Zidane kun venter på én ting. Og det er at overtage posten som landstræner for Frankrig.
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er efterhånden mere end et år siden, at franske Zinedine Zidane har stået på sidelinjen i spidsen for et fodboldhold.

Men ventetiden kan angiveligt snart være forbi.

Således går der rygter om, at Zidane er på trapperne med et comeback til trænergerningen.

Men han vil ikke tilbage for enhver pris og til ethvert mandskab. Han går og venter på et helt bestemt job – og det job alene. Det fortæller hans tidligere landsholdskollega, Thierry Henry, ifølge The Athletic til CBS Sports.

Transferjournalist: Zinedine Zidane vender snart tilbage til trænergerningen

Ifølge Thierry Henry vil Zidane ikke tage over i Juventus, hvis den pressede manager, Massimiliano Allegri, bliver afskediget, og Juventus tilbyder ham jobbet.

Henry mener nemlig, at Zidane venter på at blive træner for Frankrig.

– Zizou (Zidane red.) vandt Champions League, Zizou beviste, at han kan gøre det. Han har bevist, at han kan vinde i en stor klub. Derfor tror jeg ikke, han vil tage til eksempelvis Juventus, hvis det bliver en mulighed. Jeg tror, ​​han venter på én ting og kun én ting. Landsholdet.

– Jeg tror, ​​han venter på landsholdet (Frankrig red.). Han vandt tre Champions League-titler med Real Madrid. Hvorfor skal han bøvle med andre klubber, når han kan have landsholdet? Jeg ville ikke. Jeg kan se ham vente på landsholdet. Det ville give fuldstændig mening.

PSG vælger Zidane fra – her er Pochettinos afløser

Zidane var i løbet af sommeren den helt store favorit til managersædet i Paris Saint-Germain, men det gik i stedet til Christophe Galtier.

Samtidig er der vedvarende rygter om, at han muligvis kan blive Massimiliano Allegris erstatning i Juventus, hvis klubben skulle vælge at fyre manageren efter en skidt start på sæsonen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P