VM 2026

Kontant udmelding: Iran bør udlukkes fra VM 2022 – Ukraine bør overtage pladsen

Ifølge Shakhtar Donetsks administrerende direktør bør Iran udelukkes fra VM 2022 i Qatar grundet sin medvirken i krigen i Ukraine.

VM-ambassadør kalder homoseksuelle for hjerneskadet. VM 2022 i Qatar.
Foto: Jewel Samad/AFP/Ritzau Scanpix

Skal Iran udelukkes fra VM 2022 i Qatar?

Snakken om en potentiel udelukkelse af Iran fra VM-slutrunden har floreret de seneste dage.

Det sker efter, at menneskerettighedsgruppen, Open Stadiums, tidligere på måneden opfordrede verdensfodboldens styrende organ til en udelukkelse.

Den indledende opfordring sker på baggrund af landets behandling af kvinder – med henvisning til den den 22-årige kurdiske kvinde, Mahsa Aminis, død under politiets varetægt i september. En hændelse der har skabt massive protester i landet.

Samtidig er den iranske regering også blevet stærkt kritiseret på baggrund af, at man angiveligt har støttet Rusland i den igangværende invasion af Ukraine.

Overblik: Disse spillere misser VM 2022 i Qatar

Nu har Shakhtar Donetsk så reageret på situationen. Ifølge SPORTBible kommer klubbens administrerende direktør, Sergei Palkin, med en helt konkret opfordring:

– Shakhtar Football Club opfordrer FIFA og hele det internationale samfund til øjeblikkeligt at forbyde Irans landshold fra at spille ved VM for landets direkte deltagelse i terrorangreb på ukrainere.

– Dette vil være en retfærdig beslutning, der bør henlede opmærksomheden fra hele verden på et regime, der dræber sine bedste mennesker og hjælper med at dræbe ukrainere.

Tragisk VM-rejse: Spansk fan ville gå fra Madrid til Qatar for at se VM 2022 – nu er han forsvundet

Sådan indleder den administrerende direktør før han kommer med endnu en opfordring:

– Den ledige plads bør overtages af Ukraines landshold, som beviste, at de er værdigt til at deltage ved VM. Med ulige forudsætninger – set i forhold til andre landshold under slutspillet – spillede de med hjertet.

– Denne beslutning er historisk og sportsligt berettiget. Jeg opfordrer alle til at slutte sig til presset på fodboldbureaukratiet. Det er nok at gentage fejlene ved VM 2018 i Rusland, der gemmer sig bag den tomme tese om sportens apolitiske karakter. At lette terroristernes deltagelse i VM er politik. Det er på tide at sætte en stopper for sådan en politik.

VM 2022 i Qatar sparkes i gang den 20. november. Her står den omdiskuterede værtsnation Qatar overfor Ecuador i VM-slutrunden åbningskamp.

Iran møder England i deres åbningskamp i turneringen den 21. november.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P