
Medie: Premier League-klub fører kapløbet om ung Dortmund-spids
Ifølge rygterne er både FC Barcelona, Real Madrid, Paris Saint-Germain og ikke mindst Liverpool interesseret i den 17-årige Dortmund-angriber.

Der er rift om den unge Dortmund-angriber Youssoufa Moukoko.
Således meldes storklubber som FC Barcelona, Real Madrid og Paris Saint-Germain alle interesseret i den unge spydspids.
Det er dog en fjerde klub, der eftersigende er førende i forhold til at hente Moukoko.
Ifølge The Independent er det i skrivende stund Premier League-klubben Liverpool, der menes at være frontløber i jagten på Youssoufa Moukoko.
Ifølge mediet er Liverpool-manager, Jürgen Klopp, vild med den 17-årige angriber og derfor tippes klubben til at slå de europæiske giganter FC Barcelona, Real Madrid og Paris Saint-Germain i jagten på Moukokos underskrift.

Den 17-årige tyske statsborger, der har flere U-landskamp for Tyskland på CV’et, har i denne sæson været flyvende for Dortmund efter Erling Haalands afgang til Manchester City.
Her har han scoret fire mål og lavet fem assists i 16 kampe på tværs af alle turneringer.
Youssoufa Moukoko har kontrakt med Dortmund frem til sommeren 2023 og kan derfor snart hentes på en fri transfer, hvis ikke den tyske Bundesliga-klub forlænger aftalen med det unge talent.