VM 2022

2 min læsningRygaard, Lund og Häcken millimeter fra svensk mesterskab efter sejr over Malmö

Der er et historisk mesterskab på vej til Göteborg-klubben BK Häcken, som har både Mikkel Rygaard og Kristoffer Lund i truppen.

2 min læsning
Häcken Logo

Det er mere end vanskeligt at forestille sig, men matematisk er den ikke hjemme endnu.

BK Häcken er så tæt på klubbens første svenske mesterskab nogensinde, at de nærmest kan smage champagnen.

Søndag tog Göteborg-klubben med danske Mikkel Rygaard og Kristoffer Lund i startopstillingen imod danskerklubben Malmö, og efter mindre end ét minuts spil bragte norske Lars Larsen Häcken foran.

Den føring holdt til pausen, hvor Malmö-træner Åge Hareide tog anfører Anders Christiansen fra banen og samtidig satte Søren Rieks ind.

Fire minutter efter pausen blev Häckens ligatopscorer, Alexander Jeremejeff, præsenteret for et direkte rødt kort, men Malmö formåede ikke at udnytte overtallet.

Mål og assist fra Mikkel Rygaard sender Häcken til tops

I stedet gjorde Samuel Gustafsson det med et kvarter tilbage af kampen til 2-0, men kampen var langt fra forbi.

Med fem minutter tilbage af den ordinære spilletid reducerede Malmö ved Felix Beijmo, men yderligere scoringer blev det ikke til, og dermed vandt Häcken 2-1.

Med sejren skal Häcken blot have ét point i sæsonens to sidste kampe mod henholdsvis lokalrivalerne fra IFK Göteborg og Glen Riddersholms Norrköping.

Officielt: Mikkel Rygaard fortsætter karrieren i Sverige

Allerede mandag kan mesterskabet dog blive en realitet. Her møder Djurgården nemlig Sundsvall, og alt andet end en sejr til Djurgården vil spille guldet i hænderne på Mikkel Rygaard, Kristoffer Lund og Häcken.

Foruden mandagens kamp mod Sundsvall skal Djurgården også slå både Norrköping og Mjällby.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer