VM 2022

2 min læsningResignerende Maxsø har svært ved at forklare nederlag: Meget, meget, meget bedre end os

Andreas Maxsø var slemt skuffet over Brøndby-præstationen, da Aarhus Fremad ekspederede vestegnsklubben ud af Pokalen onsdag eftermiddag.

2 min læsning
Superligakampen mellem AC Horsens og Brøndby IF i Horsens søndag den 4. september 2022. Andreas Maxsø (Brøndby 5). (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Andreas Maxsø startede onsdagens pokalopgør på bænken.

Den vanlige Brøndby-anfører var dog en del af en desperat firdobbelt indskiftning efter knap 40 minutters spil.

På det tispunkt var Brøndby allerede bagud med 2-0 og kort efter blev det også til 3-0, inden ydmygelsen blev total og helt gennemført, da Aarhus Fremad lukkede kampen med 4-0-scoringen i 2. halvleg. Brøndby-anfører Andreas Maxsø er skuffet over præstationen.

– Det er rigtig, rigtig skidt. Vi møder slet ikke op i dag. Så må man sige, de spiller en meget, meget, meget bedre kamp end os. De er bedst på alle parametre. Det er utrolig skuffende, siger Maxsø til DR1.

– Vi er bagud 0-2 efter en halv time og 0-3 i pausen, så er man ikke mødt op, lyder vurderingen fra Maxsø.

Brøndby-midt om ‘pinligt’ pokalexit: Værste oplevelse i min karriere

Men selvom det er meget tydeligt for Brøndby-stopperen, hvad der gik galt, er det langt sværere, når spørgsmålet bliver til ‘hvorfor’?

– Nogle gange er det svært at forklare, hvad fanden der skete, lige efter kampen. Stor cadeau til Aarhus Fremad, de var klart bedre end os, afslutter Maxsø til DR. 

Overblik: Tre af de største pokalchok i Brøndbys historie

Brøndby skal i weekenden forsøge at revanchere sig i Aarhus, når Ceres Park lægger grønsvær til superligaduellen mod AGF.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer