3F Superligaen

Brøndby Support maner rygter i jorden: Det var hverken Alpha eller FCK-fans

Søndag opstod der tumult i Brøndbys fanklubhus, Hytten, og tre medarbejder fra Brøndby Support endte på hospitalet.

Brøndbys logo

Det var ikke Alpha, og det var ikke FCK-fans.

Meget mere direkte kan det ikke siges fra Brøndbys offcielle fanklub Brøndby Support.

Fanklubben oplevede søndag eftermiddag efter københavnerderbyet på Brøndby Stadion, at tre af dets frivillige – herunder bestyreren af fanklubhuset ‘Hytten’ – blev overfaldet i selvsamme klubhus.

Efterfølgende gik rygterne blandt andet på, at det var fangrupperingen Alpha, der stod bag overfaldet, ligesom mere løsgående rygter om, at det var FCK-fans, der havde blandet sig i folkemængden, florerede flere steder.

Begge dele er dog slet og ret usandt.

– Det er bekymrende at det er nødvendigt at skrive, men det var ikke Alpha som overfaldt vores frivillige. Vi har været i løbende dialog siden i går med ledende medlemmer af Alpha som alle er lige så rystede, som vi er, lyder det i en udmelding på Brøndby Supports hjemmeside.

– Det var heller ikke FCK-fans, som havde blandet sig i mængden, eller iscenesat for at fortælle flere dårlige historier om klubben for at forhindre et muligt salg, lyder det videre.

Highlights: Rødt kort og sent mål afgør dramatisk derby mellem Brøndby og F.C. København

Den daglige administrator og bestyrer af Hytten er ifølge fanklubben ved godt med, til trods for at han har fået 10 sting i baghovedet, 4 sting ved øjenbrynet, et brud på en knogle ved øjet samt en kraftig hjernerystelse.

– Spekulationerne er mange, men tilbage står at hændelsen opstår, fordi vi som frivillige og vores ansatte går ind og vil stoppe optræk til et slagsmål og fjerne folk fra området. Det bliver ikke respekteret af de pågældende. Det var umotiveret, det kom ud af det blå og har ikke baggrund i de mange spekulationer, vi ser florere rundt omkring, lyder det fra Brøndby Support.

Sagen er overdraget til politiet, som både har afhørt vidner samt fået videoovervågning fra episoden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P