VM 2022

2 min læsningFCK-midt ser fremgang: Her er vi blevet bedre med Neestrup

Marko Stamenic ser en klar fremgang under F.C. Københavns nye cheftræner Jacob Neestrup, der erstattede Jess Thorup for snart en måned siden.

2 min læsning
Marko Stamenic mener at FCK er blevet bedre efter Jacob Neestrup har taget over som cheftræner
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jacob Neestrup erstattede den 20. september Jess Thorup som F.C. Københavns nye cheftræner, da han blev forfremmet fra sin rolle som assistent.

Og spørger man midtbanespilleren Marko Stamenic, er der sket meget i truppen herefter, hvor man senest fik et enkelt point hjemme i Parken mod de engelske mestre Manchester City.

– Vi er meget mere selvsikre med bolden. Vi forsøger at spille meget mere. Vi er et godt hold både offensivt og defensivt, og vi tror meget mere på os selv, siger Stamenic til campo.dk og fortsætter:

– Med alt det, der sker lige nu, skal vi have resultater. Og vi tror på os selv – og på – at vi kan få de resultater, lyder det fra den newzealandske landsholdsmidt, der indtil videre har fået tæt på fuld tid i samtlige fire kampe, hvor Neestrup har været i spidsen.

I Jacob Neestrups periode som cheftræner har FCK nemlig vundet 1-0 mod AGF, tabt 0-5 til Manchester City, spillet 1-1 mod FC Nordsjælland hjemme i Parken og senest fået et enkelt point mod Manchester City, hvor Stamenic har været med fra start i samtlige kampe og kun i slutningen af kampen mod AGF blev udskiftet.

Trupnyt: F.C. København hårdt ramt af skader til derbybraget mod Brøndby

F.C. København skal næste gang i aktion søndag eftermiddag klokken 14:00, når Brøndby IF tager imod i sæsonens andet derby, der seneste endte med en 4-1 sejr til FCK.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer