3F Superligaen

Wass ser frem til sit første derby efter udlandsophold: Det bliver fedt!

Daniel Wass og Jens Martin Gammelby melder sig begge klar til søndagens brag mellem Brøndby IF og F.C. København.

Daniel Wass melder sig klar til FCK
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Et af de helt store opgør i Superligaen venter søndag eftermiddag, når Brøndby IF på hjemmebane tager imod F.C. København på et udsolgt Brøndby Stadion.

Her skal de blågule forsøge at revanchere sæsons første derbynederlag, hvor F.C. København i fjerde runde vandt med 4-1. Et derby, som bliver Daniel Wass’ første efter sin hjemvenden fra udlandet, og som han forventer sig meget af.

Det fortæller landsholdsspilleren til klubbens hjemmeside.

– Jeg glæder mig helt vildt til kampen. Der er udsolgt til kampen, og jeg forventer, at der som altid bliver en fed stemning på Brøndby Stadion, hvor jeg også forventer, at vi kan give noget igen til de mange fans. Jeg er helt sikker på, at det bliver fedt, lyder det fra Daniel Wass, der bliver suppleret af Jens Martin Gammelby.

– Vi kommer med en sejr fra i søndags, og vi er fuldt ud klar til opgaven. Vi ved, hvilken betydning kampen har – både for klubben og vores mange fans, stillingen og hvem, det er, vi møder, siger backen med henvisning til holdets 2-3 sejr mod Randers FC på udebane i den seneste runde.

Ung Brøndby-angriber: Vejen til spilletid er blevet sværere

Søndagens derby mellem Brøndby IF og F.C. København begynder klokken 14:00 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P