VM 2022

1 min læsningEftertragtet Brøndby-komet om udenlandsk interesse: Mærkeligt, men fedt

Oscar Schwartaus indtog i Superligaen har vækket opsigt i udlandet. Den 16-årige Brøndby-komet har det ambivalent med interessen.

1 min læsning
Oscar Schwartau har det både mærkeligt og fedt over den udenlandske interesse, der er på den 16-årige komet.

Oscar Schwartaus præstationer for Brøndby tiltrækker udenlandsk opmærksomhed.

Den 16-årige offensiv debuterede i Superliga-sæsonens åbningskamp mod AGF, og siden er det blevet til ti optrædener og to scoringer til følge i de blå-gule farver.

Ung Brøndby-angriber: Vejen til spilletid er blevet sværere

Det har fået italienske og spanske klubber til at rette kikkerten mod den danske komet. Det stod klart ifølge B.T.’s podcast Transfervinduet.

Schwartau er selv opmærksom på rygterne, der florerer, og de bliver modtaget med en ambivalent følelse. Det fortæller stjerneskuddet til Bold.dk.

– Jeg har læst lidt om det på de sociale medier. Det er selvfølgelig lidt mærkeligt, men samtidig er det også fedt, fortæller Oscar Schwartau.

I sommer satte teenageren sin underskrift på en treårig aftale med Brøndby og på nuværende tidspunkt, er et skifte væk fra klubben fra Vestegnen ikke en del af overvejelserne.

– Det er ikke, fordi det er noget, jeg tænker så meget over eller ligger så meget i, for jeg er rigtig glad for at være her i Brøndby, hvor jeg føler mig tilpas.

I toppen af artiklen kan du se campo’s interview med Oscar Schwartau om den interne konkurrence om pladserne i Brøndby IF.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer