3F Superligaen

Silkeborg-profil efter 5-0 senest: Denne gang bliver det sindssygt svært

Tobias Salquist forventer sig en svær udekamp mod FCSB i Conference League, der senest blev besejret med 5-0 på JYSK Park.

Silkeborg besejrede sidst FCSB med 5-0
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Silkeborg IF skal torsdag aften på jagt efter vitale point i Conference League på udebane mod rumænske FCSB, hvor man efterhånden lægger godt til i gruppespillet.

I det omvendte opgør vandt Silkeborg nemlig sikkert med 5-0, hvilket placerer superligamandskabet med blot et enkelt point fra Anderlecht på andenpladsen, der vil give adgang til knockout-fasen med tre kampe igen.

Nu spår Tobias Salquist en svær kamp, når man denne gang tørner sammen med rumænerne på Arena Nationala i Bukarest. Det fortæller han i et interview på klubbens hjemmeside.

– Forventingen er, at det bliver en sindssyg svær kamp. Vi skal ud og ramme det niveau, som vi havde sidste gang mod dem. Men det bliver en fed kamp og en, som vi ser meget frem til, indleder Salquist, der ikke er skræmt af FCSB, hvis de vælger at gribe kampen anderledes an på hjemmebanen i Bukarest, der kan rumme over 55.000 tilskuere:

– Jeg har tænkt tanken, ‘at nu kommer vi på deres stadion, og nu skal de vise os’. Vi må se, når kampen starter. Vi må gribe det an, som vi gjorde det sidst. Vi har et klart koncept, så det skræmmer os ikke, hvis de gør det på en anden måde, lyder det fra forsvarsprofilen.

Europæisk modstander imponeret af Silkeborg: Har sjældent set noget lignende

Conference League-kampen mellem FCSB – der tidligere var kendt som Steaua Bukarest – og Silkeborg IF begynder torsdag aften klokken 21:00 og kan følges direkte på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P