VM 2022

1 min læsningFlyvende Silkeborg-mandskab spillede sig med hæl og tå til storsejr mod rumænere

Kent Nielsens tropper var storspillende i aftenens Conference League-opgør mod FCSB. Efter 35 minutter var det allerede blevet til 3-0.

1 min læsning
Kasper Kusk og Oliver Sonne og sebastian Jørgensen , Silkeborg IF Conferance League gruppe B -Kampen melllem Silkeborg IF og FCSB i Silkeborg torsdag den 6. oktober 2022. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)

FCSB, der tidligere var kendt som Steaua Bukarest, blev torsdag aften sendt hjem med et sviende nederlag fra JYSK Park. Kent Nielsen stillede med noget nær de stærkeste 11, mens gæsterne kom med et reservespækket mandskab. Syv af de faste startere var blevet hjemme i Rumænien.

Fra kampens start løb Klynge, Kusk, Jørgensen og Helenius gæsterne over. Otte minutter inde havde Anders Klynge og Kasper Kusk med et mål hver sendt Silkeborg på sejrskurs – begge med oplæg fra Sebastian Jørgensen. En halv time senere blev det til 3-0 på straffespark ved Nicklas Helenius.

Efter pausen fortsatte det legende spil fra hjemmeholdet, og efter en lille time lavede Kasper Kusk et forrygende oplæg bagom støttebenet. Stefan Teitur Thordarson sendte bolden i rusen. Herefter gav Kent Nielsen en tiltrængt pause til profilerne, med udskiftninger af Kusk, Sonne og Helenius.

Den rumænske ydmygelse var dog ikke slut. Tonni Adamsen satte sidste kniv gennem det sårede dyr, da han med tyve minutter tilbage gjorde det til slutresultat 5-0. Da Anderlecht samtidig tabte til West Ham har Silkeborg nu blot ét point til andenpladsen, der giver adgang til 1/16-delsfinalerne

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer