3F Superligaen

Officielt: F.C. København ophæver med central forsvarsspiller

Onsdag formiddag har F.C. København officielt meldt ud på sin hjemmeside, at man har ophævet kontrakten med en af klubbens centrale forsvarsspillere.

F.C. København har ophævet kontrakten med den centrale forsvarsspiller Marios Oikonomou.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den græske centrale forsvarsspiller, Marios Oikonomou, er fortid i F.C. København.

Det offentliggør klubben onsdag formiddag på sin hjemmeside.

Ifølge oplysningerne har klubben efter gensidig aftale ophævet kontrakten med Marios Oikonomou, så han nu er frit stillet til at finde en ny klub.

Guardiola roser FCK efter uafgjort i Parken – fremhæver én FCK-spiller

F.C. Københavns sportsdirektør, Peter Christiansen, sætter ord på beslutningen.

– Marios fik ødelagt meget af foråret på grund af skader og har i denne sæson haft lang vej til spilletid, så derfor har vi nu valgt denne løsning, så han kan komme videre i karrieren.

– Marios nåede kun at spille 20 kampe for klubben, men han har altid været en god holdkammerat uden for banen og blandt andet støttet mange af vores unge spillere. Han har altid optrådt meget loyalt og professionelt i F.C. København, og vi ønsker ham held og lykke fremover.

PC fortæller, at man fra F.C. Københavns side ønsker Marios Oikonomou alt det bedste i fremtiden og takker for hans indsats for klubben.

F.C. Københavns 19-årige duo om Champions League-oplevelse: Fuldstændig sindssygt og surrealistisk

Marios Oikonomou nåede blot 20 kampe i sin tid som FCK-spiller. Han skrev kontrakt med klubben tilbage i 2020, hvor han kom til fra græske AEK Athens.

F.C. København fik tirsdag aften et flot europæisk resultat, da man spillede 0-0 mod mægtige Manchester City i Champions League.

Næste kamp for løverne spilles på søndag, hvor man på udebane støder ind i rivalerne fra Brøndby IF i derbyet. Kampen spilles klokken 14:00 og kan følges på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P