Dansk Fodbold

Officielt: Danmark og de nordiske lande afleverer bud på EM 2025 for kvinder

Danmark har sammen med flere af de andre nordiske lande lagt et bud på at afholde EM for kvinder i 2025.

Kvindelandsholdet
Kvindelandsholdet skal snart i aktion igen. Foto: dbu.dk

EM i fodbold for kvinder kommer muligvis til Danmark i 2025.

I hvert fald hvis det står til Dansk Boldspil-Union og de resterende nordiske landes fodboldforbunde.

I en officiel melding har DBU nemlig bekræftet, at man har afleveret et bud på at afholde EM for kvinder i 2025. Der er tale om et samlet bud fra Danmark, Finland, Norge og Sverige på EM-værtskabet i 2025. Det sker med opbakning fra Færøerne og Island.

VM 2022 – Den ultimative guide til VM i Qatar 2022

Med værtskabet ser DBU fantastiske muligheder for at samle og begejstre fodbold-Danmark. Jesper Møller, formand i DBU, tror på, at et nordisk EM kan skabe fodboldfest og udvikle dansk og europæisk kvindefodbold:

– Det endelige bud på WEURO25 er resultatet af et tæt samarbejde de nordiske værtsnationer i mellem. Vi vil med slutrunden udvikle kvindefodbolden i hele Europa, og jeg er stolt af, at buddet bunder i de nordiske værdier om lige muligheder, bæredygtighed, diversitet og inklusion. Jeg er glad for, at buddet også afspejler vores mål om at få flere piger og kvinder til at spille fodbold. Et EM i Norden skal også vise vigtigheden af at kæmpe for den europæiske sportsmodel med grundværdier som solidaritet og fællesskab, siger Jesper Møller.

Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark, glæder sig over chancen for endnu en folkefest på dansk jord:

– Der er ingen tvivl om, at vi i Sport Event Denmark sammen med forbund og værtsbyer arbejder stenhårdt for at tiltrække store sport-events til Danmark. Sidste sommer var Danmark vært for en del af mændenes EURO2020. Og denne sommer har på mange måder givet svaret på, hvorfor Danmarks skal være vært. Det skaber bl.a. begejstring og sammenhold. Derfor skal vi også arbejde på at sikre nye events til de kommende år. Vi er meget optagede af at blive en del af EM for kvinder i 2025. Vores fællesnordiske bud er helt unikt med hele fire hovedstæder, og vi har i Norden særlig fokus på social og miljømæssig bæredygtighed, siger Lars Lundov.

Hvor meget tjener kvindelige fodboldspillere?

Det afsløres, at København og Odense er en del af buddet og dermed en del af værtsskabet, hvis et EM 2025 i Danmark og resten af de nordiske lande kommer på tale.

Hvis slutrunden lander på nordisk jord, bliver det med i alt otte kampe fordelt på København og Odense – og med åbningskamp i Danmark.

Det danske kvindelandshold spillede tirsdag aften træningskamp mod Australien. Her blev det til et 3-1-nederlag for Danmark.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P