3F Superligaen

Medie: Flere europæiske storhold jagter ung FC Midtjylland-profil

Efter flere store præstationer i Europa League er en af FC Midtjylland unge profiler på blokken i flere europæiske storklubber.

Superliga- og FC Midtjylland-spilleren Gustav Isaksen er på blokken i flere store europæiske klubber som Ajax, AC Milan og Fiorentina efter flere gode præstationer i Europa League.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der er stor interesse for FC Midtjyllands unge profil, Gustav Isaksen, efter flere store præstationer for klubben i denne sæson – specielt på den internationale scene.

Først storspillede FC Midtjylland-offensivspilleren mod Lazio, da FC Midtjylland besejrede italienerne med hele 5-1 i Europa League. Kort tid efter kom det frem, at italienske storklubber som AC Milan og Fiorentina var interesseret i Isaksen.

Dernæst præsterede Isaksen stort mod hollandske Feyenoord, da FCM vendte et truende 2-0 nederlag til slutresultatet 2-2. Og nu kan den italienske sportsavis, Corriere dello Sport, så afsløre, at det har skabt interesse fra en af de største klubber i Holland.

Journalist: Italiensk storklub jagter Isaksen – flere klubber i kulissen

Noget tyder altså på, at Europa League har været det helt store udstillingsvindue for den 21-årige dansker.

Således meldes Amsterdam-klubben Ajax interesserede i at hente Gustav Isaksen.

En storklub, der har tradition for at udvikle store fodboldtalenter. Det gælder også nogle af de største danske fodboldspillere. Således har store danske spillere som Frank Arnesen, Søren Lerby, Jan Mølby, Michael og Brian Laudrup, Jesper Grønkjær, Christian Eriksen og Kasper Dolberg blandt mange flere, været igennem Ajax’ talentfabrik.

FC Midtjylland præsenterer overskud trods flere store investeringer

Om Isaksen bliver den næste i rækken, må tiden vise. Gustav Isaksen har i skrivende stund spillet 110 kampe for FC Midtjylland med 17 mål og 10 assists til følge.

Han har på nuværende tidspunkt kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2024.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P